Page 4 - Minibladet 21 2023
P. 4
Dekorationer med blomster fra haven
Kom med til have-event og vær med til at støtte Glejbjerg Støtteforening
Vibeke Mai Andersen og Marie Uth inviterer til et arrangement i Maries have om blomsterbinderi af havens blomster. Marie viser eksempler på nemme stauder, som er gode til afskæring, og Vibeke demonstrerer, hvordan havens blomster kan anvendes i spændende dekorationer.
Vibeke Mai Andersen er blomsterdekoratør og udbyder kurser i blomsterbinderi, og Marie Uth er havedesigner og driver Naturlig havedesign.
Tid og sted: Lørdag den 17. juni kl. 14-16 på Grenevej 25 i Glejbjerg Pris: 100 kr. pr. person. Hele overskuddet går til Glejbjerg Støtteforening.
Der betales på selve dagen kontant eller via MobilePay Eftermiddagen afsluttes med kage og kaffe.
Alle er velkomne!
Annoncesponsor: Minibladet

